3. Satipatthana. Sind - Citta. Instruktion og guidet meditat

Så vil jeg gerne dele lidt instruktioner med jer den her sidste dag også.

Og velvedne at der kan allerede være rigeligt,

Så du kan tage det der kan være plads til og så bare lad resten glide af dig.

Så det næste område er et område som vi har allerede beskæftiget os med det.

Altså det er umuligt ikke at beskæftige sig med det.

Så det er området omkring vores sind på parlige,

Det bliver kaldt for chitta.

Og det er det der indeholder vores indre stemning eller den indre atmosfære,

Vores sindstemning.

Og så her hvor vi er nu og egentlig generelt i den her praksis,

Så kan det være godt at tænke på det som et område som vi indimellem tjekker ind i.

Men hvis du kunne se på nogle af de undervisninger som vi har været igennem de her dage her med kroppen og åndedrættet og de her følelsestoner.

Behaget,

Ubehaget,

Neutralt og så nu at vi rykker over i sindet og hvordan sindets tilstand er.

At det er som sådan tre kanaler,

At de sender hele tiden.

Lidt ligesom når vi ser fjernsyn og vi ser noget på kanal 2,

Så sker der også noget på kanal 1 og kanal 3,

Selvom vi ikke er der.

Så de her områder,

Der er hele tiden noget der foregår der.

Så vi kan tjekke ind med det og det er meget hjælpsomt at tjekke ind med det.

Hvordan bundstår det egentlig til?

Og så den holder lidt øje med det lidt større billede.

Så når vi er i det her område Shita,

Så man kunne sige at det er lidt ligesom himlen,

Det store vær.

Så hvordan været er,

Hvis det er gråvær fx.

Som i dag,

Så har det en indflydelse på hvordan naturen ser ud.

Og når der er blå himmel,

Har det også en indflydelse på hvordan naturen ser ud.

Hvordan vores oplevelse er af alt muligt andet.

Så det er lidt som et større område,

Som ikke bevæger sig så hurtigt.

Som fx i går,

Da vi arbejdede med neutral behag,

Ubehag.

Det er sådan noget der kan ligge og skifte hele tiden,

For hver lyd der kommer har en tone.

Hver sansning har en tone.

Så det vil skifte meget hurtigere.

Men sindstemninger er noget som vi kan bære med os igennem længere tid.

Nogle gange når vi sidder i meditationen,

Eller laver vores gående meditationer,

Eller er i vores liv med den her praksis,

At vi kan være meget optaget af en eller anden bestemt ting.

Lad os bare sige vores åndedræt,

For at tage et eksempel.

Og at vi er så optaget af det,

At vi slet ikke ser,

At i vores indvendige rum,

Der er taget vi har brændt ned.

Eller der er en ildbrænd henne i hjørnet,

Men vi er simpelthen ikke optaget af det.

Fordi vi er så optaget af bare sådan en ting,

Som vi næsten kan klæbe lidt ved at dykke ind i.

Så når vi kigger ind i vores citta for at finde ud af,

Hvordan det står til,

Så prøv at tænk på det som noget,

Der er en lille smule større.

Grundlæggende kan man sige,

At der er sådan tre sindstilstande,

Som Buddha siger,

Og jeg prøver at være særligt opmærksom på dem.

Man kan også kalde dem for kategorier,

Men det er også de tre ting,

Som hele hans undervisning snurrer rundt omkring og beder os om at begynde at forstå noget omkring.

Så den ene sindstilstand,

Vi har snakket om det allerede,

Så der er ikke noget nyt sådan set.

Jeg siger det måske bare på en anden måde.

Men det er det her,

At sindet har sådan avasion eller modvilje.

Og det er den der bevægelse af at skubbe væk,

Ikke at ville have.

Og den kan nogle gange opleves igennem kroppen som en spændthed og en anstrengthed.

Eller at sindet sådan er lidt spændt.

Og så ved vi,

At den her funktion er på spil.

Vi kan se det i vores tanker,

Som måske også lyder sådan lidt,

Bare hvis det der ikke var der,

Og åh nej,

Hvordan kan jeg komme af med det?

Det ville være bedre,

Hvis det der ikke var der.

Så bevægelsen er sådan,

Skubben væk,

Eller at vi flytter os væk fra.

Og det næste er det her sind,

Som også bliver kaldt for the wanting mind.

Det er den her ting inde i os,

Som bliver ved med at række ud efter,

Lede efter,

Læner sig frem.

Det bliver også kaldt for sådan et begær,

Begær efter noget.

Der er noget,

Der så giver mig noget,

Og det er ofte sådan et begær,

Der er fuldstændig umiddeligt,

For det er lige så snart vi har fået noget,

Så kommer det næste,

Og så er vi sådan,

Der kan være mange fantasier.

Det kan umiddelbart,

Når vi er inde i det her sted,

Virke ret rart,

Men vi kan efter lidt kortere tid og med lidt mere dybde inde i det her sted,

Se hvordan det også kan være næsten som en slags tvang.

Vi kan komme ud af det,

At det hele tiden,

Den her rækken ud efter,

Gør at vi hele tiden er i gang,

Og at der ikke er særlig meget fred inde i det.

Så hvad der starter med en lille sød fantasi om et eller andet,

Kan ende med en virkelig dyb træthed over alt det,

Vi skal,

Og alt det,

Vi burde,

Og den her fornemmelse af utilfredshed.

Det er aldrig godt nok,

For det er altid noget,

Man kunne gøre lidt bedre.

Så I mærker det ved,

At sindet ligesom rækker ud.

Og så den tredje er,

Altså jeg oplever den som ret svær,

Fordi vi har snakket om det som tvivl og et udtryk for den her tredje ting,

Man bliver kaldt for forvirring,

Delusion.

Og det,

Der er svært ved den,

Det er,

At vi ved faktisk heller ikke,

At vi ikke ved.

Så den er lidt tricky.

Men man kan sige,

At vi ved,

At den er på spil,

Når vi ikke rigtig er klar over,

Hvad der er der foregår.

Det kan opleves som sådan en tåge,

Forvirring,

Snoren rundt,

Tingene er sådan lidt forplumrede,

Skjult,

Ved ikke rigtigt.

Så man kan sige,

At inde i de her sindstillstande,

Der vokser en masse følelser ud.

Så man kan sige,

Hvordan hænger de sammen,

De her undervisninger og de her dage.

Altså hvis vi bare træder ét skridt tilbage omkring behaget,

Ubehaget,

Neutralt.

Du måske har fået en eller anden fornemmelse af,

Okay,

Det her har egentlig ikke noget med mig at gøre,

Det er bare noget,

Der kommer.

Lige når jeg ser den her lille pul,

Så kommer der lige sådan lidt,

Det er rart.

Eller jeg lige sidder med den her kop i hånden,

At det slår ind i mig,

At der er noget behag.

Eller hvis min fod ikke rammer rigtigt på jorden,

Eller der er en sten,

Så jeg lige mister balancen lidt,

Så kommer der lige ubehag,

Så de når ikke at tænke over det.

Det er noget,

Der sker automatisk,

Så det er ikke personligt.

Men hvad der sker derefter,

Altså ud af de her følelsestoner,

Der kan de her sindstemninger vokse.

Så hvis vi lige oplever et eller andet,

Der giver sådan behag i kroppen,

Så siger næsten sig selv ud,

At der kan vokse mere,

Og jeg vil gerne have mere af det her.

Og at vi begynder,

For at få en lille fantasi om,

At når jeg kommer hjem,

Så vil jeg også bygge en bålplads,

Fordi det var lige rart at gå rundt hernede.

Og så går vi ellers i gang med at indrette hele vores hjem til et outdoor meditationshall.

Og så pludselig,

Så har klokken ringet,

Og der er gået en halv time,

Og det er det,

Jeg har gået og tænkt på.

Altså ikke fordi der er noget galt med det,

Men det er bare,

Det er der vi så bruger vores tid.

Og så kan det ende med,

At vi finder ud af,

At det ikke bliver til noget,

Og så kommer skuffelserne osv.

Og omvendt,

At det der,

At du har sat foden usikkert,

En fornemmelse af noget,

Det er bare sådan en lille ærgelse.

Og så når vi ikke er klar over,

At det var egentlig det,

Der skete,

Så går vi bare lige med den der lidt ubehage i kroppen.

Og så kommer der lige en forbi os i det øjeblik,

Og så,

Ah,

Hvor irriterende,

Der er en,

Der går ind foran mig på min sti.

Så kan hun ikke se,

At jeg går her.

Og så begynder det her mood at vokse ud af det.

Og så i det hele taget,

Så kommer vi til at tænke på alle de mennesker,

Der er gået ind foran os i vores liv.

Og hvor enormt irriterende det er på en arbejdsplads,

At jeg ikke fik det der,

Som den anden fik.

Og så bliver vi ligesom,

Så bygger vi op,

Og bygger op,

Og bygger op.

Så hvis I kan se det her,

Bare lige nu måske som en teori,

Er det fint nok.

Men I ved også noget om det,

Fordi jeg kan se,

At der er mange af jer,

Der sidder og smiler,

Så I kan genkende det her.

Og det er meget det,

Buddha han prøvede på mange forskellige måder at lære os noget om,

Så vi kan se det her.

Så vi kan se,

Hvordan vores fastlåsheder opstår.

Eller det der med,

At vi bliver spundet ind i noget,

Viklet ind i noget,

Nogle vaner og mønstre.

Og får den her fornemmelse af ufrihed.

Så bare det der med at få mange ideer.

Det har været en af mine store udfordringer,

Når jeg har været på retreat.

Jeg har både skrevet bøger,

Jeg har lavet kurser,

Jeg har indrettet mit hjem og bygget alle mulige ting.

Men altså at kunne se,

Hvordan det kan være et fængsel for en nogle gange.

Særligt hvis man tror,

At man skal med at realisere det.

At fordi vi har haft tanken,

Er det jo ikke sikkert,

At vi skal reagere på den.

Så indimellem har jeg talt om,

Og bare nævnt det lidt.

Det her med vores tendens til netop at skabe de her historier og fortællinger.

Som jo tager udgangspunkt i det,

Vi ofte oplever lige nu.

Det er som om,

At vi har sådan en meget stærk tendens i vores liv.

Alle sammen til at kreere identiteter ud fra det,

Vi oplever.

Så var jeg sådan en der.

Og hvis vi fx har en dag,

Eller nogle timer,

Hvor vi synes,

At vi er oversvømmet af meget negativ tænkning.

Eller en masse aversion,

Eller vrede,

Eller træthed.

Så kan vi godt have sådan en tendens til at begynde at bygge et selvbillede op omkring det.

Med at sige,

At jeg også er en person,

Der altid er lidt træt.

Jeg er sådan en vred person.

Jeg er sådan en,

Der ikke kan holde ud.

Så begynder vi at bygge de der luftkasteller op omkring os selv.

For det afgørende er jo at komme til at tro på det.

Der er sådan en historie om Arjan Chah,

Som er grundlægger af en tradition,

Der bliver kaldt for The Forest Tradition.

Der er meget,

Der minder om det,

Vi laver her.

Han elskede at grille sine elever.

Der er sådan en historie om,

At han har sådan en stor bjælke eller kævle til at ligge.

Så spørger han sine elever,

Om den er tung.

De siger alt sammen,

At den er mega tung.

Han siger,

At det er den jo kun,

Hvis du samler den op.

Han underviste meget på den måde,

Så vi kunne se,

At de her historier om os selv,

Og de her fortællinger om hvem jeg er,

Og de her sindstilstande,

De er jo kun tunge,

Hvis vi samler dem op.

Og hvis vi giver dem liv,

Og får dem til at betyde noget.

Og hvis ikke,

Så er de ikke noget problem.

Så de kan sagtens være der,

Sammen med alt muligt andet,

Der kommer og går.

Satipatthana Sutraen,

Som er den sutra,

Vi har mest arbejdet med de her dage,

Hvor vi er i den tredje Satipatthana,

Der giver ud af den her vejledning,

At prøve at lægge mærke til,

Hvordan sindet er.

Så den giver også en forslag til,

At vi kan lede efter,

Er der avasion,

Er der wanting,

Begær,

Efter noget,

Er der forvirring?

Og prøv at tænke på,

At de er lige fine alle tre,

Og det er naturligt,

At vi har dem alle sammen ind imellem.

Føles sindet åbent?

Føles det lukket?

Føles det knudet?

Er det stille?

Så han beder os,

Udover at kunne genkende de her lidt vanskelige sindstillstande,

Brede irritation,

Sådan noget,

Også at genkende,

Når de ikke er der.

Så det har lige stor vægt,

Og jeg tror vi har en tendens til altid at kigge efter problemet.

Kigge efter det svære.

Men som tit nok han siger,

Vi ved alle sammen,

Når vi har en tandpine,

At vi har det.

Men er vi også klar over,

Når vi ikke har det?

Så det er som regel kun,

Når der er noget svært,

Der står på,

At vi virkelig bliver opmærksomme.

Og når det så forsvinder væk,

Så er vi ligesom på udkig efter,

Hvor den næste svære ting er henne,

Som jeg skal tage mig af.

Men kan vi lægge mærke til fraværet af problemer?

Fraværet af de svære sindstillstande,

De tunge sindstillstande.

Så vi måske bliver klar over,

At sindet er åbent,

Der er plads,

Det føles afslappet.

Måske oplever vi,

At der er glæde,

Der er tilfredshed.

Eller hvad det er,

Vi oplever.

Så vi både kan være klar over den ene side,

Men vi kan også være klar over den anden side.

Og når vi har de der øjeblikke,

Hvor vi synes,

At lige nu er det bare okay.

At virkelig opskatte de øjeblikke,

Suge dem ind,

Smage på dem og tage dem til os.

Og leve der i de øjeblikke der.

Så lad os sidde lidt.

Så vi bare sidder og åbner os for det her øjeblik.

Hvad det end måtte indebære.

Lad kroppen hvile på puden,

På stolen,

På jorden under os.

Lad sindet hvile i kroppen,

Ligesom kroppen hviler på jorden.

Se på dig selv med nogle milde øjne.

Bare sidde.

Du kan lade hver trækning trække sig selv.

Du kan være den der oplever håndedragende,

Lydende tankerne der kommer og går.

Ingen grund til at holde fast i noget.

Ingen grund til at række ud eller skubbe bort.

Bare sørg for at holde det her øjeblik åbent.

Så alt kan passere,

Ankomme,

Udfolde sig,

Forandre sig,

Forsvinde,

Blive til noget andet.

Lad os gå ud på vores sidste gåtur sammen.

Vi går på hver vores lille sti.

Vi går sammen den her borgmiddag.

Du kan prøve at gå på den måde,

Hvor du virkelig bare gør det simpel,

Virkelig enkelt.

Bare tag et skridt ad gangen.

Giv dig selv lov til at hver eneste skridt at træde ud.

Som et jomfruligt skridt,

At du efterlader noget.

Og tag et skridt frem.

Bare vær åben for det,

Der er der,

Når du træder frem.

Måske en fornemmelse af,

At du kan lægge det bag dig.

Som om du tømmer dig selv,

Mens du går og træder frem.

For igen at kunne blive fyldt og blive tømt.

Så du går bare og er nærværende i nutiden.